Indsigter

Nielsens Consumer Confidence måling for fjerde kvartal 2015
Report

Nielsens Consumer Confidence måling for fjerde kvartal 2015

{“order”:0,”name”:”subheader”,”attributes”:{“imageAligment”:”left”,”linkTarget”:”_self”,”title”:”INDBLIK”,”sling:resourceType”:”nielsenglobal/components/content/subpageheader”},”children”:null}

I februar 2015 oplevede danskerne terrorens grimme ansigt, og den seneste tids flygtningestrøm har fyldt godt i medierne og vores bevidsthed. Resultatet kan nu aflæses direkte i danskernes bekymringer, viser en undersøgelse lavet af Nielsen, som har spurgt 30.000 respondenter i mere end 60 lande om, hvad deres største bekymringer er.

Undersøgelsen viser således, at danskerne i fjerde kvartal i 2015 bekymrede sig mere om immigration, terror, manglende forståelse for andre kulturer og tolerance over for andre religioner sammenlignet med kvartalet før.

Økonomi er stadig den største bekymring
Godt nok bekymrer danskerne sig stadig meget om økonomi og jobsikkerhed. Men på danskernes top 10 over bekymringer er især tolerance over for andre religioner (6 pladser frem) og immigration (5 pladser frem) kravlet op på listen. Også bekymringer over manglende forståelse for andre kulturer (2 pladser frem) og terror (1 plads frem) har sat sine spor i os.

Derudover viser Nielsens undersøgelse, at danskerne er blevet mere bekymrede for global opvarmning (3 pladser frem).

Forbrugertilliden steget en smule
Undersøgelsen viser også, at forbrugertilliden i Danmark steg en smule i slutningen af 2015. Nielsens Consumer Confidence Index viser således en stigning i Danmark fra indeks 109 i kvartal 3 til indeks 110 i kvartal 4 i 2015. Det er et rigtig højt niveau. Europas gennemsnit er indeks 81, og Danmark er det femte mest optimistiske folkefærd i Verden.

Nielsen gennemfører hvert kvartal denne globale undersøgelse, som giver indsigt i forbrugernes vaner og tillid til arbejdsmarkedet og økonomien. Undersøgelsen giver et vægtet indeks for forbrugertillid, Consumer Confidence Indeks. Et indeks på 100 svarer til en værdi midtimellem ’god’ og ’ikke så god’.

Læs mere i den globale rapport her.