Pressemeddelelse

Pepsi Max Lime vinder Årets Lancering 2018

Hellerup, 15. Marts 2019 – Vinderen af Årets Lancering 2018 blev Pepsi Max Lime. Pepsi Max Lime vinder prisen for at være den mest succesfulde produktlancering i dagligvarehandelen i 2018.

Året 2018 – med den varme og tørre sommer – bragte mange nyheder inden for drikkevarer, og de fire nominerede produktlanceringer fra 2018 er da også alle produkter inden for drikkevarekategorien. De nominerede var Fuze Tea, Carlsberg 1883, Aqua d’Or Sparkles samt Pepsi Max Lime.

Sodavanden Pepsi Max Lime er den af de fire nominerede, der har leveret den mest bemærkelsesværdige lancering. Produktet har opnået en flot markedsandel og endda i en kategori med meget høj vækst – Salget af sodavand voksede 12,9%* i 2018 i kr. Produktet har samtidig opnået en høj distribution. Og ikke mindst er Pepsi Max Lime blevet særdeles godt modtaget af forbrugerne, som altså ofte valgte at lægge Pepsi Max Lime i indkøbskurven, når de købte light sodavand i 2018.

Pepsi Max har formået at følge den store sundhedstrend, som vi fortsat ser i markedet, og Pepsi Max har i høj grad været med til at drive udviklingen ved at gøre den sukkerfri variant til Pepsis hovedvariant.

Mens Pepsi Max ‘original’ varianten fortsætter væksten, har en af hemmelighederne bag succesen været succesfulde lanceringer af nye smagsvarianter, der har skabt yderligere vækst: Pepsi Max Ginger, Pepsi Max Cherry – og i 2018 succesen over dem alle: Pepsi Max Lime.

“Forbrugerne efterspørger sundhed (bl.a. mindre sukker) men vil samtidig gerne have ‘indulgence’, som kan oversættes til forkælelse. Lanceringen af Pepsi Max Lime rammer ind i disse trends, og det har altså resulteret i en særdeles succesfuld produktlancering med vækst til både leverandør og detailhandel.” Rasmus H. Sarauw-Nielsen, Nordic MarComm Leader, Nielsen.

Prisen blev overrakt til Christina Rützou Michaelsen fra PepsiCo samt Kasper Ryttersgaard og Christian Lund-Martorell fra Royal Unibrew torsdag aften den 14. marts 2019 på Mærkevareleverandørernes Årstræf.

Nielsen ønsker PepsiCo og Royal Unibrew et stort tillykke med prisen.

* Kilde: Nielsen ScanTrack, Total dagligvarehandelen inkl. hard discount

ABOUT NIELSEN

Nielsen Holdings plc (NYSE: NLSN) is a global measurement and data analytics company that provides the most complete and trusted view available of consumers and markets worldwide. Our approach marries proprietary Nielsen data with other data sources to help clients around the world understand what’s happening now, what’s happening next, and how to best act on this knowledge. For more than 90 years Nielsen has provided data and analytics based on scientific rigor and innovation, continually developing new ways to answer the most important questions facing the media, advertising, retail and fast-moving consumer goods industries. An S&P 500 company, Nielsen has operations in over 100 countries, covering more than 90% of the world’s population. For more information, visit www.nielsen.com.

CONTACT

Rasmus H. Sarauw-Nielsen

Rasmus.sarauw-nielsen@nielsen.com

7788 2372