Historisk milepæl for fremtidens seermåling på tværs af TV og Streaming i Danmark

København, Danmark, 18. juni, 2020 – TV-stationernes fælles styregruppe, der repræsenterer de største danske tv-stationer, og Nielsen (NYSE: NLSN) annoncerede i dag en femårig aftale, hvori Nielsen godkendes som ny udbyder af seermåling i Danmark.

Fra den 1. januar 2022 vil Nielsens innovative løsning give det danske marked et samlet overblik over seeradfærden på traditionelle tv-distributions- og streaming platforme. Foruden lineær tv vil dette betyde synlighed af BVOD-tjenester (Broadcast Video On Demand) på tilsluttede tv’er og digitale enheder i hjemmet.

Nielsen’s løsning er baseret på ét solidt og fuldt repræsentativt opbygget panel, som giver medieejere og -købere et detaljeret datasæt, der dækker et dagligt overblik over, hvordan folk interagerer med indhold på tværs af broadcast- og streamingplatforme. Denne hybride tilgang muliggør et mere helhedsorienteret syn på den danske seeradfærd og afspejler de utallige visningsmuligheder, som er til rådighed i dag. Dette vil være til gavn for aktørerne i mediebranchen, som bedre vil kunne optimere bl.a. medie- og reklameinvesteringer.
 

Chantale Coulombe, Media Commercial Leader hos Nielsen Denmark, udtaler: “Denne nye verden af videoindhold er mere kompleks at måle end nogensinde før. En sådan måling kræver en infrastruktur, der ikke blot dækker en lang række nye tekniske konfigurationer for at opfylde nutidens behov, men den skal også kunne udvikle sig hurtigt i takt med tiden. Uafhængig, pålidelig og innovativ måling er afgørende for, at medieudbydere og -indkøbere kan handle ud fra målinger. Takket være Nielsens gode omdømme får det danske marked nu den nødvendige tillid og gennemsigtighed til at gøre det”.

Matt O’Grady, Global Commercial President hos Nielsen Media, tilføjer: “Nielsens Streaming- og Nano-meters, som er virksomhedens nyeste generation af tv-panelteknologier, samt de seneste digitale løsninger og metoder til enhedspaneler, er implementeret over hele verden. Vi kan garantere, at implementeringen af vores fulde produktportefølje vil give danske medievirksomheder de lineære data og streamingdata, de har brug for til at optimere deres medieinvesteringer. Baseret på vores seerundersøgelser, som er blevet testet globalt og som markedet har tillid til, vil Nielsen-teamet komme stærkt fra start.” 

Frederik Barnholdt, head of Market & Performance Measurement hos TV 2 og formand for tv-stationernes styregruppe bag seermålingen, konkluderer: “Seeradfærden i de danske hjem er under hastig forandring, , og vi er glade for at have valgt Nielsen som seerundersøgelsesleverandør. Nielsens panel på 1750 husstande er det største panel, vi har haft til dato, og det vil sikre en større forståelse af videoforbruget på broadcast- og streamingplatforme.”

ABOUT NIELSEN

Nielsen Holdings plc (NYSE: NLSN) is a global measurement and data analytics company that provides the most complete and trusted view available of consumers and markets worldwide. Our approach marries proprietary Nielsen data with other data sources to help clients around the world understand what’s happening now, what’s happening next, and how to best act on this knowledge. For more than 90 years Nielsen has provided data and analytics based on scientific rigor and innovation, continually developing new ways to answer the most important questions facing the media, advertising, retail and fast-moving consumer goods industries. An S&P 500 company, Nielsen has operations in over 100 countries, covering more than 90% of the world’s population. For more information, visit www.nielsen.com.

CONTACT

Nielsen

Rasmus H. Sarauw-Nielsen

rasmus.sarauw-nielsen@nielsen.com

+45 7788 2372