Indsigter

TULIP PULLED PORK KÅRET TIL ÅRETS LANCERING I 2013
Artikel

TULIP PULLED PORK KÅRET TIL ÅRETS LANCERING I 2013

Nielsen uddelte torsdag den 19. juni prisen Årets Lancering 2013 til Tulip for lancering af Pulled Pork. Med Pulled Pork rammer Tulip plet i to af tidens hotte trends: Convenience og Slow Cooking. To trends som ved første øjekast er modsætninger, men som Tulip Pulled Pork forener på magisk vis. På bare 30 minutter tilbereder ”køkkenchefen” lækker fest- eller hverdagsmad, som ellers kræver en hel dag i køkkenet. 

Og lanceringen skaber ikke kun glæde hos den ”hjemlige køkkenchef”. Med et innovativt produkt og en godt eksekveret lancering tilfører Tulip vækst og liv i kategorien Færdigretter Kød. På bare et år vokser kategorien mere end 19%* i dagligvarehandlen, og Tulip Pulled Pork når en værdiandel på 14,3%*. 

Den gode eksekvering ses ikke mindst på distributionen og kendskabet: Efter ti uger på dagligvaremarkedet opnår Tullip Pulled Pork en distribution på 75% – og kun et år efter lancering kender 83%** af danskerne over 18 år produktet. 

Prisen blev overrakt på et velbesøgt seminar om sortiment og kategoriudvikling hos Nielsen torsdag formiddag. Her modtog innovationschef Lisbeth Bisgaard Thomsen og Innovations- og marketingdirektør Karen Østergaard på vegne af Tulip Food Company prisen.
 
HÅRD KONKURRENCE OM PRISEN
Bruttolisten med mulige kandidater til Årets Lancering faldt for andet år i træk. Et tegn på at antallet af produktnyheder i dagligvarehandlen er for nedadgående. Trods faldet fik Tulip Pulled Pork hård konkurrence om prisen. Flere nyheder klarede sig godt og skabte værdi for sig selv såvel som for kategorien. 

Fem kandidater skilte sig ud: Arla Cheasy Skyr, Aqua D’or Aquadrinks, Semper Smoothie og Beiersdorfs Nivea In-Shower var sammen med Tulip Pulled Pork nomineret til Årets Lancering. Alle fem produkter har klaret sig flot på markedet. Og i Nielsens rundspørge til forbrugerne scorede de rigtig pænt på at være ”nyskabende” og fik rosende ord med på vejen.

Nielsen ønsker Tulip Food Company et stort tillykke med prisen!

KONTAKT:
Simon Møller Olsen, telefon 7788 2201 eller emai simonmoller.olsen@nielsen.com 
Susanne Rosborg, telefon 7788 2602 eller email Susanne.rosborg@nielsen.com

* Færdigretter Kød målt i perioden MAT (uge 21/ 2013 – uge 20/2014)
** Kvantitativ undersøgelse med 300 respondenter