Indsigter

Colgate vinder Årets Lancering 2016
Artikel

Colgate vinder Årets Lancering 2016

{“order”:3,”name”:”pubdate”,”attributes”:{“hidePublishDate”:”true”,”sling:resourceType”:”nielsenglobal/components/content/publishdate”},”children”:null}

Årets Lancering 2016 blev torsdag den 9. marts overrakt til Colgate-Palmolive for deres lancering af Colgate Max White tandbørste med whitening pen. Årets Lancering er en pris, som Nielsen uddeler hvert år og har gjort det siden år 2000. Prisen går til den dagligvareleverandør, som har haft årets mest succesfulde produktlancering i dagligvaremarkedet.

Lanceringen

Colgate-Palmolive A/S vinder prisen for lanceringen af Colgate Max White tandbørste med whitening pen. Et system som giver forbrugeren mulighed for at blege tænderne derhjemme. Colgate bringer med denne innovation den professionelle tandbehandling ind på dagligvaremarkedet og hjem til forbrugeren. Produktet kan erstatte et noget dyrere og mere tidskrævende besøg hos tandlægen, fordi produktet indeholder samme aktive ingrediens – hydrogen peroxid – som tandlægerne anvender.                                                        

Samtidig med lanceringen af et nyskabende produkt, som dækker et behov hos mange forbrugere, har Colgate også udført et effektivt salgsarbejde. Resultatet er en høj distribution efter få uger på markedet, et udbredt kendskab til Colgate Max Whitening og en accept af produktet blandt de danske forbrugere. Det har ført til en betydelig markedsandel og har skabt øget værdi i en kategori, som ellers er særdeles svær at skabe vækst i.

Fire nominerede

Fire produktlanceringer blev nomineret til prisen. Colgate fik hård konkurrence fra Lurpak Cook’s Range, som forener den gode smag og gode egenskaber fra smør og det praktiske fra flydende fedstof. Libero Touch – en premium ble, som skaber værdi i et presset marked, som er svær at skabe vækst i. Samt Rynkeby Shot, som bringer en stor sundhedstrend ind i dagligvaremarkedet.

Prisen blev overbragt til Susanne Dyresberg og Søren Nielsen fra Colgate torsdag aften på Dagligvareleverandørernes Årstræf.

Nielsen ønsker Colgate et stort tillykke med prisen.